Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

Junior forretningsudvikler

.... til internationale møder og konferencer
Vil du være med til at understøtte løsninger, der gør en forskel globalt?

Når internationale forskere og specialister mødes, skaber de ikke kun nye partnerskaber, men også idéer og løsninger, der kan ændre verden.

Hos Destination Fyn arbejder vi med at tiltrække møder, konferencer og events, der bringer eksperter sammen og sætter Fyn og Øerne på det internationale landkort.

Vi søger vi en junior-forretningsudvikler, der møder hver dag med engagement og lyst til at tage fat. En kollega, der arbejder struktureret, er god til at holde overblik og har energi til at drive opgaver fremad – selv når tempoet er højt.

Som en del af vores erhvervsturismeteam bliver du en vigtig støtte i arbejdet med at tiltrække internationale møder og konferencer til Fyn og Øerne. Du vil arbejde tæt sammen med lokale vidensinstitutioner som Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet og med erhvervslivet inden for robot- og droneteknologi, life science og det maritime erhverv.

Dine opgaver

  • Udarbejdelse af præsentationer, analyser og andet materiale, der fremhæver destinationens styrker som konferencested
  • Sikre struktur og overblik i projekter ved brug af CRM-systemer og databaser
  • Koordinere og følge op på opgaver i tæt dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder
  • Understøtte planlægning af konferencer og events
  • Udarbejde og kvalitetssikre skriftligt materiale og oplæg på både dansk og engelsk
  • Bidrage med idéer og løsninger til, hvordan vi kan styrke vores arbejdsprocesser og skabe endnu bedre resultater

Din profil

  • Du har en analytisk tilgang og arbejder struktureret og organiseret, også med praktiske opgaver som udarbejdelse af præsentationer og materialer
  • Du har lyst til at lære og udvikle dig gennem spændende opgaver og samarbejde med dygtige kolleger og partnere
  • Du trives i et miljø, hvor der arbejdes med mange forskellige aktører, og du evner at tilpasse dig forskellige situationer
  • Du har stærke kommunikative evner og kan udarbejde professionelt materiale på både dansk og engelsk
  • Erfaring med projektarbejde eller supportroller er en fordel, men ikke et krav
  • Du har kendskab til Microsoft Office og har mod på at lære nye digitale værktøjer som CRM-systemer og relevante AI-redskaber

Vi tilbyder

  • En rolle, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og arbejde med opgaver, der har stor betydning for udviklingen af den fynske erhvervsturisme
  • Tæt samarbejde med både lokale og internationale aktører inden for forskning, erhverv og turisme
  • En arbejdsplads, hvor nytænkning og engagement værdsættes
  • Fleksible rammer med base i Odense

Praktisk info

  • Arbejdssted: Odense
  • Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – senest pr. 1. marts 2025
  • Ansøgning og CV sendes senest den 12. januar 2025

Vi værdsætter mangfoldighed og engagement

Uanset din baggrund, ønsker vi at høre fra dig. Vi søger personer, der bringer en mangfoldighed af perspektiver, erfaringer og faglige kompetencer. Hvis du har de nødvendige kvalifikationer og samtidig er motiveret, passioneret og klar til at bidrage til vores team, så send os straks din ansøgning.

Hvem er Destination Fyn?

Destination Fyn er organisationen bag VisitFyn. Vi er en non-profit turismeorganisation, ejet af de 10 fynske kommuner og engageret af vores medlemmer bestående af fynske turismevirksomheder.

Vores fornemmeste opgave er at understøtte det fynske turismeerhverv. Det gør vi blandt andet ved at markedsføre Fyn og Øerne i ind- og udland, udvikle turismeprodukter og kompetenceudvikle erhvervet. Alt sammen for at skabe vækst og arbejdspladser på hele destinationen. Vi er en del af Erhvervshus Fyn.

Stadig nysgerrig og interesseret?

Er du nysgerrig og vil vide mere, opfordrer vi dig til at besøge vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte erhvervsturismechef Kent Kordt Röder på tlf. +45 21 24 43 44 eller mail: keko@destinationfyn.dk





Ansøg her





Retur til søgning