Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

Skadebehandler til Thisted



Skadebehandler til tingskadeteamet i Thisted

 

Vil du elske at gøre en positiv forskel for kunder i sårbare og vanskelige situationer? Er du struktureret, god til at tale med mennesker og i stand til at træffe beslutninger? Så er det måske dig vi leder efter som vores nye kollega og skadesmedarbejder i tingskadeteamet på vores hovedkontor i Thisted.

 

Tre gode grunde til at blive skadebehandler hos os

  • Du bliver en del af et selskab med en stærk kultur, hvor vi yder kundebetjening i særklasse, har højt til loftet og smitter hinanden med godt humør.
  • Du bliver en del af et dynamisk team med spændende faglige udfordringer og komplekse problemstillinger.
  • Vi investerer i dig! Hvis du ikke allerede er forsikringsuddannet, kan du hos os få uddannelse og papir på dine kompetencer.

 

Du bliver en del af vores skadeafdeling bestående af 24 kolleger, hvor du og fem øvrige kolleger udgør vores tingskadeteam. Vi sparrer med hinanden om aktuelle sager og deler vores viden internt. Da mange tingskader er vejrrelaterede, vil der i særlige situationer kunne være ekstra travlt og dermed udvidet behov for at hjælpe vores kunder.

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Sagsbehandling af bygningsskader og løsøreskader
  • Bistå vores kolleger i bilskadeteamet ved behov
  • Løbende dialog med kunder, reparatører og samarbejdspartnere
  • Opgørelse og udbetaling af skader

 

Du er et godt match for os hvis du er

  • Servicemindet af natur og i øjenhøjde med de kunder, du betjener
  • Struktureret, har et godt overblik og tager ansvar for egne arbejdsopgaver
  • Har flair for nye it-systemer og processer
  • Er god i skrift og tale
  • En positiv og konstruktiv medspiller for dine kolleger
  • Har eventuelt erfaring fra bygge- eller forsikringsbranchen

 

Vi tilbyder dig

  • Et godt arbejdsmiljø og dejlige kolleger
  • Et grundigt onboardingforløb hvor du får et indgående kendskab til virksomheden
  • Mulighed for at uddanne dig på Forsikringsakademiet
  • Faste arbejdstider med mulighed for afholdelse af flextid
  • Attraktiv lønpakke inklusive pension, it-pakke, tandforsikring og sundhedsforsikring samt kantineordning.

 

Yderligere oplysninger

Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelsesstedet er selskabets hovedsæde i Thisted, hvor du får din daglige gang. Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter anden aftale.

 

Ansøgningsfrist er onsdag den 8. januar 2025. Samtaler afholdes i løbet af januar 2025.

 

På grund af persondataforordningen modtager vi ikke ansøgninger via mail. Du skal derfor uploade din ansøgning under ”Søg jobbet her”.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skadechef Anders Henriksen på 96 19 46 60.





Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Retur til søgning