Ledige stillinger

Privatrådgiver med interesse for erhverv
Møns Bank i Præstø søger en alsidig privatkunderådgiver, som også kunne have interesse i at rådgive mindre virksomheder.
Vil du være en del af en bank, hvor nærvær, fællesskab og korte beslutningsveje er en del af hverdagen?
Vi søger en rådgiver, der brænder for privatkunder – og som også har lyst til at arbejde med mindre erhvervskunder. Du får din egen portefølje og mulighed for at rådgive bredt: bolig, pension, privatøkonomi og erhvervsfinansiering.
Vi har høj faglighed, højt humør og højt til loftet. Vi er lydhøre, og du kan i stort omfang planlægge din egen hverdag. Vi antager, at du er udadvendt, kundevenlig og ta'r hverdagens travlhed med et smil.
Hos os får du:
- Et stærkt team i en bank med lokal forankring og vækst.
- Frihed til at fokusere på rådgivning – med god support i ryggen.
- En hverdag, hvor din indsats virkelig gør en forskel.
Vi leder efter dig, der:
- Har en finansiel uddannelse og lyst til at udvikle dig.
- Er god til at skabe tillid og relationer.
- Trives med ansvar og varierede opgaver.
Det er ikke en forudsætning, at du er erhvervsrådgiver - blot du har interessen for erhverv, så skal vi nok sørge for oplæring. 🙂
Er du nysgerrig?
Ring til filialdirektør Peter Laugesen på tlf. 55753028 og hør mere.
Ansøgning og CV
uploades til HR-chef Susanne Bille Jensen på moensbank.dk/upload snarest muligt - vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Ved at indsende din ansøgning giver du samtykke til, at Møns Bank må registrere og behandle dine personoplysninger til rekruttering i op til seks måneder – se mere når du uploader.
Fakta om Møns Bank A/S
Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er ca. 150 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens godt 20.000 kunder. Spredningen på erhverv/privat er nogenlunde fifty/fifty.
Vores særkende er en stærk forankring i de områder, vi arbejder i. Vi er en mindre bank, som vægter den personlige rådgivning og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.
MønsBank
4720 Præstø
LJA-4996
37 timer
Rådgivning og kundekontakt
30-11-2025
Ansøg her Tilbage til søgning


