Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

BLIV TALNØRDEN BAG FREMTIDENS LANDBRUG


Vil du være med til at lave de beregninger, der bygger fundamentet for fremtidens landbrug, kloge investeringer og den grønne omstilling i landbruget? Så er jobbet som erhvervsøkonom i innovationshuset SEGES Innovation lige dig.

Dansk landbrug står midt i en historisk omstilling, hvor økonomisk robusthed, grøn omstilling og bæredygtighed skal gå hånd i hånd. Vi søger en skarp hjerne, der kan regne den ud – både for landmanden i traktoren og for beslutningstageren på Christiansborg.

Som erhvervsøkonom i SEGES Innovation kommer du til at arbejde med alt fra investeringsberegninger til CO₂-regnskaber og prismodeller. Dit arbejde vil være med til at sikre, at landbruget investerer klogt i grønne løsninger, samtidig med at det forbliver økonomisk stærkt og konkurrencedygtigt.

Lige nu arbejder vi fx med, hvilken indvirkning en kommende Co2-afgift vil have på den enkelte landmands økonomi – ud fra nuværende og eventuelt kommende klimatiltag på bedriften. Der er mange faktorer i spil, og regnestykket er både komplekst og vanskeligt, men arbejdet er samtidig både interessant og vigtigt. Vil du arbejde sammen med os om opgaven?

Vi forventer, at du:

  • Har solidt kendskab til at arbejde med data samt økonomiske metoder og modeller og er stærk i brugen af økonomiske værktøjer
  • Har erfaring med dybdegående økonomiske analyser, gerne relateret til klima, natur og bæredygtighed i øvrigt
  • Kendskab til landbrugsøkonomi er en fordel
  • Har en relevant akademisk uddannelse inden for økonomi, fx cand.oecon.agro., cand.oecon., cand.scient.oecon el.lign.


Du kan få mulighed for at:

  • Lave økonomiske beregninger, der gør en reel forskel ude i virkeligheden
  • Udvikle dig fagligt – både i dagligdagen og på efteruddannelse
  • Have fleksible og velordnede arbejdsforhold og få løn efter kvalifikationer
  • Arbejde tæt sammen med landbrugets skarpeste økonomiske profiler


Du bliver en del af afdelingen Økonomi & Ledelse, hvor 15 kollegaer tager godt imod dig. De har vidt forskellige baggrunde og erfaring og arbejder alle hver dag for at give landmanden viden og værktøjer til at kunne drive sin virksomhed bedst muligt.

Er du klar til at nørde tal, sætte retning for fremtidens landbrug og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? Vi glæder os til at høre fra dig!

Det praktiske
Ansættelse snarest muligt, og vi behandler ansøgningerne løbende. Sidste frist er 3. marts 2025.

Din leder vil blive Stine Hjarnø Jørgensen, der er afdelingschef for Ledelse & Økonomi i SEGES Innovation. Hun kan kontaktes for yderligere information om stillingen på shjo@seges.dk eller 29367069.

Det fysiske arbejdssted vil være i enten Agro Food Park, Skejby eller Kobberhuset, København.


Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.

Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.



🕑  |  Aarhus N  |  2025-03-03 23:59:00

Virksomhed
SEGES Innovation
Arbejdssted
8200 Aarhus N
Kviknummer
LJA-2496
Arbejdsområde
Stabs- og specialistfunktioner samt økonomi og regnskab
Ansøgningsfrist
03-03-2025 23:59



Ansøg her   Retur til søgning

Virksomhed
SEGES Innovation
Arbejdssted
8200 Aarhus N
Kviknummer
LJA-2496
Arbejdsområde
Stabs- og specialistfunktioner samt økonomi og regnskab
Ansøgningsfrist
03-03-2025 23:59