Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

Forretningsudvikling og analyse på ejendomsbeskatningsområdet

Hos Vurderingsstyrelsen arbejder vi løbende med at udvikle og forbedre ejendomsbeskatningen. Det kræver stærke analytiske kompetencer, forståelse for komplekse sammenhænge og evnen til at omsætte data og indsigter til løsninger, der fungerer i praksis.
Vi søger en kollega der er forretningsorienteret og med et analytisk blik, der vil være med til at udvikle, optimere og understøtte et forretningsområde med stor betydning for både borgere og den daglige drift.


Problemknuser med lyst til at optimere et komplekst forretningsområde
Du bliver en del af Produktionsstyring Beskatning, som er et kontor med understøttende, koordinerende og optimerende opgaver, mange samarbejdsrelationer og tværgående opgaver i Vurderingsstyrelsen.

Som vores nye kollega bliver du en vigtig del af det fortsatte arbejde med optimering og implementering på ejendomsbeskatningsområdet. Med afsæt i analysearbejde og data vil du være med til at sikre, at vi lykkes med både forretningsstrategiske og langsigtede initiativer og den daglige drift lykkedes i praksis.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt. Den ene dag analyserer du data og dokumenterer sammenhænge mellem systemer og forretningsprocesser. Den næste kortlægger du arbejdsgange, identificerer forbedringsmuligheder eller udarbejder analyser og beslutningsoplæg til ledelse og direktion.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • analysere data og omsætte resultater til beslutningsgrundlag
  • kortlægge og optimere arbejdsgange og processer
  • understøtte udvikling og implementering af nye løsninger
  • dokumentere sammenhænge mellem data, it-systemer og forretningsprocesser
  • bidrage til analyser og oplæg til ledelse og direktion
  • samarbejde med kolleger på tværs af Vurderingsstyrelsen om udvikling af området.
Fælles for opgaverne er, at de kræver stærke analytiske evner, nysgerrighed og lysten til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete forbedringer.

Holdspiller med gode formidlingsevner
Du kan være nyuddannet med de rette kompetencer eller have flere års erfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle et komplekst forretningsområde sammen med engagerede kolleger. Du motiveres af at forstå komplekse sammenhænge og skabe løsninger, der gør en forskel samtidig med, at du arbejder struktureret, tager ansvar og trives med mange samarbejdsflader.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse – fx inden for it, data, samfundsvidenskab eller økonomi
  • har erfaring med analyse, procesudvikling eller forretningsudvikling
  • har kendskab til databehandling og modellering i fx SQL, Python eller R
  • kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem klart til forskellige målgrupper
  • arbejder systematisk og har blik for både detaljen og den samlede forretning.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra staten eller en anden større organisation, og hvis du har kendskab til compliance og governance i udvikling og implementering af it-understøttede løsninger.

Produktionsstyring beskatning
I kontoret har vi forskellige baggrunde, kompetencer og roller, men vi er fælles om at have store faglige ambitioner, højt humør og god energi, når vi løser vores opgaver. Du bliver en del af et team, som alle bidrager til at understøtte driften gennem ledelsesstøtte, datahåndtering og produktionsstyring.

Vi lægger afgørende vægt på at være en opgavefokuseret arbejdsplads, hvor sparring, fleksibilitet, sammenhold og trivsel prioriteres. Du bliver således en del af et kontor med høj faglighed og en uformel omgangstone.

Som nyansat vil du gennemgå et introduktions- og oplæringsforløb, der understøtter at dine kompetencer kommer hurtigt i spil på de konkrete opgaver. I opstartsfasen vil du endvidere få en kontaktperson i teamet, der hjælper og støtter dig, indtil du bevæger dig hjemmevant rundt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 6. august kl. 12.00. Spørgsmål besvares meget gerne af kontorchef Jens Winther Erendal Haastrup, send en sms på 72 37 61 25 og du vil blive ringet op.

Der kan indgå en case og/eller person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen. Vi indhenter straffeattest og referencer forud for ansættelsen.

Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Beskatning og Vejledning, Bryghusvej 30, 5700 Svendborg.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning