Ledige stillinger
Finance Assistant med ansvar for lønadministration
Ansættelsestype: Fuldtid Tiltrædelse: Snarest muligt
Er du struktureret, detaljeorienteret og har erfaring med lønadministration? Har du lyst til at arbejde i en alsidig rolle, hvor du bl.a. får ansvar for løn til både funktionærer og timelønnede? Så er du måske vores nye Finance Assistant.
Om stillingen Som Finance Assistant hos EMS bliver du en vigtig del af økonomiafdelingen, hvor du får et nøgleansvar for vores lønproces samt lønadministration. Du bliver en vigtig støttefunktion for både medarbejdere, ledere og HR, og vil være en nøgleperson i forhold til lønrelaterede spørgsmål.
Herudover vil du få ansvaret for en bred vifte af bogholderiopgaver i tæt samarbejde med vores CFO og den øvrige økonomigruppe.
Dine primære opgaver
- Selvstændigt ansvar for hele lønprocessen
- Sikre korrekt løn for både timelønnede og funktionærer
- Håndtering af fravær, ferie, sygdom, barsel mv., samt dialog og korrespondance med offentlige instanser
- Lønbehandling, Lønkontrol, opfølgning og afstemninger
- Administration i vores tidsregistreringssystem SMART-Tid (kendskab er en fordel, men ikke et krav - vi oplærer gerne)
- Daglig bogføring herunder kreditor- og debitorstyring.
- Momsafstemning og indberetning
- Afstemning og klargøring af materiale til måneds- og årsregnskab
- Rejseafregninger (Zexpense)
- Øvrige ad hoc økonomiopgaver
Vi søger dig, som…
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller bogholderi
- Har erfaring fra en lignende stilling som bogholder eller regnskabsmedarbejder
- Har erfaring med løn til både funktionærer og timelønnede - gerne fra en produktionsvirksomhed
- Har erfaring med overenskomster, gerne Dansk Industri
- Arbejder struktureret, selvstændigt og detaljeorienteret
- Har gode IT-kundskaber, herunder erfaring i økonomisystemer og Excel
- Er servicemindet og kan skabe tillid i samarbejdet med medarbejdere og ledere
- Bidrager positivt til vores fælles kultur ud fra Arbinger-principperne
- Trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
Vi tilbyder
- En central rolle i et stærkt og samarbejdende økonomiteam
- Et højt fagligt niveau og mulighed for udvikling
- En kultur præget af samarbejde, åbenhed og fælles retning
- Fleksibilitet og gode ansættelsesvilkår
- Et engageret team, hvor din viden bliver værdsat
Om EMS - Engineered Market Solutions
EMS er en topmoderne produktionsvirksomhed, der leverer komplette løsninger til energiindustrien - både inden for olie/gas og vedvarende energi. Vi har alle de nødvendige supportkompetencer samlet under ét tag, herunder egne tekniske tegnere, ingeniører og projektledere, hvilket sikrer høj kvalitet, fleksibilitet og effektiv gennemførelse af projekter. Hos EMS arbejder vi som ét team med fælles mål - og en kultur, hvor vi løfter i flok og hele tiden udvikler os sammen. Læs mere om os her. Engineered market solutions - EMS
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning




