Ledige stillinger

Kundemedarbejdere til Aalborg eller København
Har du lyst til at være en del af en bank, der både giver nærværende og professionel rådgivning og samtidig gør en forskel for mennesker, klima og natur? Og brænder du ligesom os for udvikling og for social ansvarlighed? - Så har du nu mulighed for et job hos Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, hvor social og miljømæssig ansvarlighed er bærende elementer i alt, hvad vi gør.
Om jobbet
Vi søger to erfarne kundemedarbejdere, der kan understøtte vores privat- og boligrådgivere på et højt niveau i vores Service afdeling. Din opgave er at tage hånd om sagerne, når vores rådgivere har talt med kunderne. Du får til opgave at sikre at de sager du får overdraget fra rådgiverne i privat og bolig administrativt håndteres professionelt og med høj kvalitet.
Det betyder, at du bl.a. får ansvaret for:
- At oprette privatkunder, indhente oplysninger til bl.a. legitimering og anden brug af banken
- Oprettelse af dokumenter, sikkerheder, lån, kort, Netbank, øvrige produkter
- Understøtte rådgiverne med fokus på optimal kundebetjening
- Ad hoc-opgaver i forhold til daglig drift af privatkunder
Hvad kan Merkur tilbyde dig?
Merkur er drevet af engagement og stærkt fællesskab. Organisation er lille og der er god mulighed for indflydelse i forhold til den daglige opgaveløsning. Merkur prioriterer medarbejdertrivsel, fordi vi tror på, at glade medarbejdere er vejen til de bedste kundeoplevelser. Du vil opleve fleksibilitet i hverdagen, fx i forbindelse med arbejdstid og hjemmearbejde.
Arbejdstiden udgør 37 timer pr uge på enten vores lokation i Aalborg eller København.
Din profil
Du har +3 års erfaring fra banksektoren med administrativ support af privatkunder.
- Du kan prioritere og skabe overblik over dine opgaver og tager ansvar for dit arbejde.
- Du er nysgerrig, og har mod på at kaste dig ud i nye opgaver
- Der er ikke to dage der ligner hinanden i en lille organisation, så du skal trives med forandringer og med en hverdag, der ikke altid kan planlægges.
- Du er god til at samarbejde og løfter i fællesskab til gavn for kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
- Du byder ind med nye øjne på opgaver og motiveres af at yde service på højt niveau.
- Hvis du har kendskab til BECś platform, er det en fordel.
- Er privat eller i arbejdsmæssig sammenhæng optaget af og udviser interesse for Merkurs værdier.
Søg stillingen
Send din ansøgning og dit CV via Ansøg Nu. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til vores gruppeleder Frederikke Møller Lundholm på tlf. 6265 6752.
Merkur Andelskasse
9000 Aalborg
LJA-4680
37 timer
Rådgivning og kundekontakt
09-11-2025
Ansøg her Tilbage til søgning