Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

Financial controller


Vil du have et spændende og udfordrende job som controller i Djurslands Banks økonomiafdeling? Vil du med dine faglige kompetencer bidrage til at styrke økonomifunktionen og med dine ambitioner være med til at udvikle banken yderligere? Så vil vi gerne have dig med som en del af succesen i vores stærke og veldrevne lokalbank.
 
Spændende opgaver
I tæt samarbejde med økonomichef Martin Dybdal Madsen kommer du til at arbejde med en række spændende og udfordrende opgaver indenfor:
 
  • Udarbejdelse af eksterne og interne regnskaber
  • Bestyrelsesrapportering
  • Budgetopfølgning
  • Risikorapportering 
  • Udarbejdelse af rapportering på kapital og likviditet
  • Udarbejdelse af materiale til revisor
  • Opgørelse af moms
  • Opgørelse af lønsumsafgift
  • Diverse indberetninger til Finanstilsynet
  • Ad hoc analyser
Medarbejder i en stærk lokalbank
Vi tilbyder en controllerstilling, hvor du kommer til at prøve kræfter med nogle spændende opgaver i en branche med stigende lovkrav og øget kompleksitet - og hvor du i høj grad selv planlægger og prioriterer de opgaver, du får ansvaret for. Du får dermed rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Økonomichef Martin Dybdal Madsen udtaler ”Jeg startede selv i en lignende stilling i banken tilbage i 2022, hvor jeg tog skiftet fra revision til bank. Nu har jeg taget imod udfordringen om at blive økonomichef i banken og søger derfor dig, der kan overtage mine tidligere arbejdsopgaver. Sammen med resten af økonomiteamet står jeg klar til at tage godt imod dig og give dig en god introduktion til både opgaverne og banken.”

Du bliver en del af et team på 6 dygtige kolleger inkl. dig selv. Dit arbejdssted tager udgangspunkt i bankens hovedkontor i Grenaa, som giver dig rig mulighed for at få en stor kontaktflade i banken - samt et tæt og godt samarbejde med kolleger i øvrige stabsfunktioner. Men der er også fleksibilitet til at arbejde hjemme og/eller at arbejde fra andre af bankens afdelinger fx i Aarhus, Hornslet eller Randers efter individuel aftale.

Vi lægger vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, en høj trivsel og kundetilfredshed, en god indtjening og vækst af nye kunder.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med en række personalegoder. Vi har 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid. 

Selvstændig og ansvarsbevidst financial controller
Vi søger en financial controller, som er god til at forholde sig til komplekse lovkrav og er i stand til at omsætte nye compliance- og myndighedskrav til økonomisk rapportering og nøgletal. Du skal være proaktiv og kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver med respekt for deadlines. 

Du er analytisk, kvalitetsbevidst og arbejder bedst med struktur og overblik – uden at miste det nødvendige behov for detaljen. Som kollega møder du på arbejde i godt humør, har gode samarbejdsevner og værdsætter, at vi arbejder teamorienteret.

Vi forestiller os, at du har:

• en videregående uddannelse (cand.merc.aud., HA, HD eller en anden relevant uddannelse)
• erfaring indenfor regnskab eller revision 
• erfaring med selvstændige arbejdsopgaver indenfor regnskaber
• erfaring med at omsætte økonomisk analyse og rapportering til forretningsmæssige anbefalinger
• flair for it og gerne superbruger i excel 
• erfaring inden for den finansielle sektor er en fordel – men ikke et krav

Interesseret?
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte økonomichef Martin Dybdal Madsen på telefon 8630 3097 eller PA og sekretariatsdirektør Jacob Hoelgaard på telefon 2942 5741.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende. 
 
 

I Djurslands Bank tror vi på fællesskaber, hvor man kan være sig selv. Og på mange fællesskaber i stedet for tanken om, at vi alle er ens. Derfor er vi ikke kun en lokalbank i geografisk forstand men også i handlinger og værdier. Vi er en relationsbank. En bank, der arbejder for individet ved også at arbejde for fællesskaberne, og en bank, der indgår i fællesskab med sine kunder.

Vi arbejder sammen med vores kunder – men man kan samtidigt være sig selv i Djurslands Bank. Både som medarbejder og som kunde. Men det betyder ikke, at vi stryger folk med hårene eller holder op med at stille de spørgsmål, der går tæt på.

Kunder i Djurslands Bank er forskellige – og vi møder dem til møder, i telefonen, via mails, til onlinemøder, ude i bybilledet, i den lokale idrætsforening, ved vores populære kaffebil, til VærdiPlus arrangementer – og mange andre steder.

Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet.

Læs meget mere om os på djurslandsbank.dk.


🕑 37 timer  |  Grenaa  |  2025-09-21 23:59:00

Virksomhed
Djurslands Bank
Arbejdssted
Torvet 5
8500 Grenaa
Kviknummer
LJA-4063
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Interne servicefunktioner og administration
Ansøgningsfrist
21-09-2025 23:59



Ansøg her   Retur til søgning

Virksomhed
Djurslands Bank
Arbejdssted
Torvet 5
8500 Grenaa
Kviknummer
LJA-4063
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Interne servicefunktioner og administration
Ansøgningsfrist
21-09-2025 23:59