Ledige stillinger

Privatrådgiver til Randers
Djurslands Bank vækster med mange nye kunder - derfor søger vi en privatrådgiver til bankens afdeling i Randers.
Brænder du for tiltrækning og rådgivning af privatkunder? Vil du have ansvaret for en attraktiv kundeportefølje? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalbank, som lever i mødet med kunden?
Kunderådgiver med ansvar for egen kundeportefølje
Du får ansvaret for en mindre portefølje af attraktive privatkunder, som du giver Aktiv Kunderådgivning. I praksis betyder det, at du er proaktiv og tager initiativ til at invitere dine kunder til møde, og at du tilbyder individuelle og fleksible løsninger med kunden i centrum.
Herudover får du ansvar for at udvide din portefølje med nye kunder via de opsøgende aktiviteter, vi iværksætter sammen i teamet. Dine opgaver består i at deltage i de opsøgende aktiviteter samt i at booke og afholde møder med potentielle kunder.
Medarbejder i en stærk lokalbank
Du tilbydes en rådgiverstilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og hvor du er tæt på dine kunder og kan yde en individuel rådgivning.
Privatdirektør Stine Sørensen udtaler: ”Jeg kom til Djurslands Bank i marts måned i år, men selvom jeg kun har været i banken i kort tid, føler jeg mig allerede hjemme. Jeg er blevet taget rigtig godt imod som ny kollega i banken, og jeg oplever, hvordan hele teamet i Randers Privat brænder for at give gode kundeoplevelse til både nuværende og potentielle kunder. Derudover er vi kendetegnet ved et stærkt socialt fællesskab og er gode til at samarbejde. Du har nu en unik mulighed for at komme med på vores hold. Jeg glæder mig til at høre fra netop dig, som vil være med til at yde aktiv rådgivning for vores bestående kunder og arbejde med tiltrækning af nye kunder”
I Randers er vi områdekontor for bankens afdelinger på Djursland og i Randers. Vi har et privatteam, et erhvervsteam og et supportteam, ligesom områdets formuekonsulent og forsikringskonsulent er tilknyttet områdekontoret.
I banken lægger vi vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, en høj kundetilfredshed og vækst af nye kunder.
Erfaring med rådgivning af privatkunder
Vi forventer, at du er uddannet og fagligt velfunderet som privatrådgiver. Du matcher både førstegangskøberne, de mere komplekse familiekunder samt de modne kunder. Du brænder for rådgivning af privatkunder, du er ambitiøs, og du sætter en høj standard for dine møder.
Hvis du herudover kan nikke ja til følgende, er det måske dig, vi søger:
• Du er bosat i Randers eller har et godt kendskab til Randers-området
• Du motiveres af arbejdet med at tiltrække nye kunder
• Du har flair for opsøgende aktiviteter
• Du kan bedst lide at opnå gode resultater sammen med dit team
Interesseret?
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte privatdirektør Stine Sørensen på mobil 2487 6861.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt.
Er du ikke en haj til at skrive ansøgninger? Så nøjes du bare med at sende os dit CV – resten tager vi mundtligt over en kop kaffe.
Vi inviterer til samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
🕑 37 timer | Randers | 2025-06-29 23:59:00
Djurslands Bank
8900 Randers
LJA-3318
37 timer
Rådgivning og kundekontakt
29-06-2025 23:59
Ansøg her Retur til søgning