Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

Filialdirektør - Hornslet og Løgten-Skødstrup


Djurslands Bank søger en filialdirektør til bankens lokale filialer i Hornslet og Løgten-Skødstrup
Brænder du for at skabe resultater gennem andre? Har du erfaring og succes med at lede medarbejdere via coaching og sparring? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalt forankret bank?

Så er det måske dig, vi søger.

Jobbet som filialdirektør
Som filialdirektør får du ansvaret for de to filialers fortsatte succes, og at vi sikrer de nødvendige indsatser og synligheden som Byens Bank i Hornslet og Løgten-Skødstrup. Filialerne i Hornslet og Løgten-Skødstrup har samdrift, hvor vi i Hornslet har åbent tirsdag, onsdag og torsdag. Filialen i Løgten-Skødstrup har åbent mandag og fredag.

Dine opgaver består i:
  • igangsætning af opsøgende aktiviteter med henblik på at skaffe nye privat- og mindre erhvervskunder
  • salgsledelse og opfølgning på resultater
  • forandringsledelse og implementering af nye initiativer
  • aktiv deltagelse i udadvendte aktiviteter og netværk 
  • udvikling af medarbejderne og teamet via coaching og sparring
  • sikre højt engagement og trivsel i afdelingen.
Som filialdirektør får du ansvaret for den daglige ledelse af et privatkundeteam på syv dygtige rådgivere, og du har som udgangspunkt selv en mindre kundeportefølje, så du fortsat kan være tæt på kunderne. Du anvender din bankfaglighed til at sparre med medarbejderne og skabe resultater via dem. 

Du er med til at sikre, at bankens kundekoncepter efterleves. Aktiv Kunderådgivning er et tilbud om en gennemgang af kundens økonomi inden for bolig, pension, investering og forsikring. Vi ønsker at være på forkant med vores kunder, hvor vi som kundernes foretrukne pengeinstitut er lokale og hele tiden arbejder på, at det skal være nemt at være kunde og rådgiver.

Du refererer til områdedirektøren for område Aarhus og indgår i områdets ledelsesteam. 

Leder i en stærk lokalbank med vækstambitioner
Du tilbydes en stilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt, personlig og ledelsesmæssigt. 

Områdedirektør Peter Bredal udtaler ”Vores filialer i Hornslet og Løgten-Skødstrup er vækstafdelinger med dygtige medarbejdere og et godt sammenhold, så der er gode muligheder for at fortsætte den vækst og de resultater, der gennem de senere år er skabt”. 
 
I banken lægger vi vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, en høj kundetilfredshed, en god indtjening og vækst af nye kunder.
 
Erfaring med ledelse – og flair for opsøgende aktiviteter
Vi forventer, at du har en baggrund som rådgiver og leder. Du kommer fra en tilsvarende stilling eller fra et job som souschef og er klar til at tage det næste skridt i din ledelseskarriere. Du brænder for at skaffe nye kunder, samtidig med at du har fokus på udvikling af de bestående kunder. Herudover er du ambitiøs og sætter en høj standard.

Derudover forventer vi, at du:
  • er selvstændig og tør tænke utraditionelt
  • har flair for opsøgende aktiviteter
  • er robust og har gennemslagskraft som leder
  • er resultatorienteret og sætter den strategiske retning for afdelingen
  • sikrer en høj kundeloyalitet og -tilfredshed
  • brænder for at skabe engagement, udvikling og trivsel hos dine medarbejdere
  • er fagligt velfunderet og stærk på kreditområdet
  • motiveres af at indgå i - og opbygge – netværk
  • lever op til bankens værdier og ledelsesværdier.
Og så går du forrest med at skabe en ambassadørkultur, hvor vi som ansatte anbefaler nye kunder til banken. Fordi vi via en høj trivsel er stolte af Djurslands Bank.

Interesseret?
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte områdedirektør Peter Bredal på mobil 2916 3117 eller vicedirektør Jesper Vernegaard på mobil 2021 2611.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt.

Vi inviterer til samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. 


🕑 37 timer  |  Skødstrup  |  2025-06-29 23:59:00

Virksomhed
Djurslands Bank
Arbejdssted
8541 Skødstrup
Kviknummer
LJA-3314
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Ledere
Ansøgningsfrist
29-06-2025 23:59



Ansøg her   Retur til søgning

Virksomhed
Djurslands Bank
Arbejdssted
8541 Skødstrup
Kviknummer
LJA-3314
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Ledere
Ansøgningsfrist
29-06-2025 23:59