Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

Chef for Koncernstyring


Vil du bidrage til udviklingen af fremtidens kommune og sikre en effektiv og datadreven økonomistyring? Motiveres du af strategisk rådgivning og understøttelse af Byråd, direktion, koncernledelse, ledere og medarbejdere i en kommune, der har modet til at nedbryde barrierer og styrke det tværgående samarbejde? Og ønsker du at være en del af en reel koncernledelse, hvor samarbejdet mellem direktører og chefer er præget af åbne diskussioner, råderum og fokus på opgaven.

Så er stillingen som chef for Koncernstyring i Gribskov Kommune den helt rigtige for dig!

Du bliver chef for et fagligt vel­fungerende center, der støtter og hjælper resten af kommunen indenfor økonomi, styring, analyser og regnskab. Her er engagerede og selvkørende medarbejdere, og afdelingen opleves som en kompetent samarbejds-partner på tværs af kommunen. Det er en god og attraktiv arbejdsplads med trivsel og høj anciennitet.

Som ny centerchef får du mulighed for at bidrage til udviklingen af Gribskov kommune, hvor der arbejdes med store velfærdsreformer og udviklingstemaet ”Fremtidens kommune”. Der er en klar ambition at styrke det tværgående samarbejde og man arbejder med at fremme modet til at nedbryde barrierer, nysgerrighed og tro på, at det er i orden at fejle, når det trods omhu alligevel sker Du får sammen med dine medarbejdere en væsentlig rolle i at fremme den udvikling, og bidrage med rådgivning, analyser og sparring, der understøtter lokalt initiativ og gode decentrale beslutninger og handlinger.  

Du får tæt samarbejde med byråd, direktion, og koncernledelsen. I Gribskov er der et aktivt og livligt byråd med reel politisk debat, engagement og uenighed. Som centerchef er du med hele vejen fra de politiske drøftelser til budgetlægning og opfølgning, og du får en vigtig rolle i at understøtte drøftelser og beslutningsprocesser, hvor forskellige synspunkter mødes.

Der er et meget åbent og engageret ledelsesmiljø i Gribskov Kommune. Koncernledelsen, som består af direktørerne og centercheferne, er omdrejningspunktet, hvor de væsentlige beslutninger træffes. Her er stor rummelighed og højt til loftet, og direktører og chefer deltager i diskussionerne på lige fod. Alle arbejder sammen og ikke imod hinanden, og der er sjældent langt fra idé til handling.

Du har en relevant lang, videregående uddannelse og en stærk økonomifaglighed. Du har ledelseserfaring fra en økonomifunktion i en politisk ledet organisation, og solid erfaring med kommunal økonomistyring, budget og regnskab

Du kan læse meget mere i job- og personprofilen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret kommunaldirektør Niels Tørsløv på 7249 6898 eller chefkonsulent i Genitor Jeppe Ostersen på mobil 5161 7921 eller e-mail jeos@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 15. juni 2025 kl. 23.59
 



🕑 37 timer  |  Gribskov  |  2025-06-15 23:59:00

Virksomhed
Gribskov Kommune
Arbejdssted
Gribskov
Kviknummer
LJA-3236
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Ledere
Ansøgningsfrist
15-06-2025 23:59



Ansøg her   Retur til søgning

Virksomhed
Gribskov Kommune
Arbejdssted
Gribskov
Kviknummer
LJA-3236
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Ledere
Ansøgningsfrist
15-06-2025 23:59