Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

Privatrådgivere søges til Frørup Andelskasse


Er du detaljeorienteret, grundig og struktureret af natur? Føles det nærmest legende let at skabe overblik for dig selv og andre? Kan du lide at hjælpe, og er du god til at formidle komplekse ting så andre nemt forstår?
Så skal du læse videre!

Vi er nemlig på udkig efter flere privatrådgivere, da vi oplever god succes og fortsat vækster med flere og flere kunder og opgaver.

Timer: Fuldtid
Tiltrædelse: Hurtigst muligt (vi afholder løbende samtaler, og ansætter når vi finder den rette)
Arbejdssted: Frørup

Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi leder efter!

  • Du har ’orden i penalhuset’. Du ved altid hvor dine ting er, og det bemærker man også tydeligt i din struktur i arbejdet. Du kan ikke lade være, da det giver dig ro at være grundig.
  • Andre vil beskrive dig som ’ordentlig’, og de ved derfor altid hvor de har dig. Du kan ikke lade være med at være åben og ærlig, og for dig er en aftale altid en aftale. Du føler du er lykkedes godt, når andre finder tillid til din kommunikation og væremåde.
  • Du er imødekommende og venlig. Relations opbyggende opgaver er derfor nemme for dig at prioritere, da de giver dig energi. Du er god med mennesker.
  • Du har et naturligt godt overblik. Du føler et behov for at kende til status i diverse projekter, da det hjælper dig med at planlægge og prioritere optimalt. Du finder det ikke stressende at skulle agere bindeled mellem flere interessenter. Du er tværtimod god til det.
  • Du får energi af at hjælpe andre og se dem overkomme deres udfordringer. Du er vant til, at andre føler de kan gå til dig med deres problemer. Du finder glæde i andres succes.
  • Du er en dygtig formidler, der forstår at målrette din kommunikation til hver enkelt modtager. At forklare ting så andre nemt forstår, falder dig naturligt, og du nyder det.


Dine ansvarsområder vil være:

  • Privatrådgivning til eksisterende og nye kunder inden for bl.a. bolig, pension og investering.
  • Du får fra start en eksisterende kundeportefølje, med plads til at udvide den med dine egne nye kunder.

Hvad vi forventer af dig:

  • Du er uddannet privatrådgiver, og kommer gerne med nogle års erfaring inden for rådgivning af privatøkonomi, herunder f.eks. bolig, pension og investering.
  • Det er vigtigt at du besidder erfaring og forståelse for diverse kundetyper, og de forskellige livsfaser, som privatøkonomi vedrører. Du forstår deres ønsker og bekymringer.
  • Du kan tale, læse og skrive dansk på professionelt niveau.

 

Om Frørup Andelskasse og teamkulturen

Frørup Andelskasse er det eneste lokale pengeinstitut på Østfyn. Vi har eksisteret i mere end 100 år, og vi er ejet 100% af vores andelshavere. En af grundene til vores lange og succesfulde historik, er vores evne og lyst til at yde den bedste rådgivning til vores kunder. Det opnår vi bl.a. ved altid at prøve at sætte os i kundens sted, hvorfor tryghed og tillid heller ikke bare er pæne ord i vores værdisæt – det er alfa og omega for at vi lykkes. Det vil du også mærke når du starter her.

 

I dag er vi 46 engagerede og dedikerede medarbejdere. Vi er meget ambitiøse og servicemindede i forhold til rådgivning af vores kunder, og går meget op i at drive en god bankforretning for både kunder og ansatte. Kunderne skal kunne sige om os, at de føler sig i trygge hænder. Og vores medarbejdere skal kunne sige, at de nyder at arbejde her. Kan de ikke det, er vi ikke lykkedes godt nok.

Kulturen hos os er en god blanding af en morgenhilsen ved kaffemaskinen, og et fælles drive om at levere service fra den øverste skuffe. Vi er både sociale og hårdtarbejdende, fordi vi mener man godt kan have det sjovt, imens man leverer 100%.

 

Se mere om os på: www.froerupandelskasse.dk/ 

 

Hvad vi tilbyder

  • Frihed under ansvar (den slags hvor vi faktisk mener det)
  • En kultur hvor man tydeligt mærker at vi hjælpes ad mod fælles mål.
  • Der går derfor heller ikke en dag uden nogen har grint på gangene, og det kan alle mærke. Vi trives med god energi og stor arbejdsglæde, og leder efter profiler der matcher denne kultur.
  • Et pengeinstitut med høj kundetilfredshed og stor kundetilgang. Et sted man er stolt af.
  • Gode ansættelsesvilkår og fordele, heriblandt en aktiv personaleforening. Vi mener man skal have det sjovt på sit arbejde, imens der også er styr på tingene generelt.

 

Kontakt:

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder, privat, Birgitte Adolfsen på telefon 6543 2538 eller direktør Jesper Hansen på telefon 6543 2534. 

Ansøgning sender du til vores HR-medarbejder Ulla Spaabæk, us@froerupandelskasse.dk

Ansøgningsfrist:

Vi inviterer løbende kandidater til samtale – så send derfor din ansøgning med relevante bilag snarest.
Vi glæder os til at høre fra dig.



🕑 37 timer  |  Frørup  |  2025-06-15 23:59:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Frørup Andelskasse
Arbejdssted
Sportsvænget 2 |
5871 Frørup
Kviknummer
LJA-3156
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Rådgivning og kundekontakt
Ansøgningsfrist
15-06-2025 23:59



  Retur til søgning

Virksomhed
Frørup Andelskasse
Arbejdssted
Sportsvænget 2 |
5871 Frørup
Kviknummer
LJA-3156
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Rådgivning og kundekontakt
Ansøgningsfrist
15-06-2025 23:59