Ny søgning
Sted
Jobfunktion
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Ledige stillinger

Kreditdirektør


Stærk lokalbank i vækst søger kreditdirektør med fokus på udvikling og stærk kreditbonitet.
Vil du være med til at præge udviklingen på kreditområdet? Vil du have en attraktiv stilling med ansvaret for bankens kreditfunktion samt indflydelse på bankens fortsatte udvikling? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalbank?

Kreditdirektør
I Djurslands Bank er vi i gang med en spændende udvikling, som skal give banken en endnu større og stærkere position i det østjyske bankmarked. Vi er en bank, der vægter ordentlighed, fleksibilitet og de menneskelige værdier. Vi er funderet i et teamorienteret arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på udvikling af både faglige kompetencer og personlige egenskaber.

Som bankens kreditdirektør og kreditansvarlig får du det overordnede ansvar for bankens kreditområde:

• Bankens kreditpolitik og bevillingsstruktur
• Boniteten i bankens samlede kreditportefølje og udviklingen heri
• Videreudvikling af bankens risikostyring indenfor kreditområdet
• Effektivisering og digitalisering af bankens kreditprocesser
• Bankens forretningsgange og produkter på kreditområdet
• Kreditrapportering til direktion, bestyrelse, revision samt Finanstilsynet
• Samarbejdsrelationerne med eksterne partnere på kreditområdet

Du bliver daglig leder af bankens centrale kreditafdeling og et team på 16 dygtige og erfarne kreditmedarbejdere, heraf 5 supportrådgivere på erhverv, der også har reference til kreditfunktionen. Kreditafdelingen arbejder ud fra bankens hovedkontor i Grenaa, men der er fleksibilitet til at arbejde dels hjemmefra og dels fra bankens andre geografiske lokationer som for eksempel bankens stabshub i Hornslet. 

Som kreditdirektør refererer du til bankens administrerende direktør, og du indgår i bankens øverste ledelsesgruppe. Du deltager desuden under kreditbehandling og kreditrapportering på bankens bestyrelsesmøder. 

Stærk faglig baggrund indenfor kredit
Vi forventer, at du er analytisk, struktureret og handlekraftig med en stærk faglig baggrund indenfor kreditvurdering, risikostyring og ledelse i et finansielt institut. Du skal være løsningsorienteret og kunne forene det forretningsmæssige behov for vækst med en sund kreditmæssig grundholdning samt have stærke samarbejds- og kommunikationsevner og et godt humør. Uddannelsesmæssigt har du en kandidat, HD eller tilsvarende. 

Lederstilling i en stærk lokalbank

Du tilbydes en lederstilling, hvor du får ansvar for et vigtigt fagområde i banken – og hvor du som en del af bankens øverste ledelsesgruppe får mulighed for at påvirke bankens fortsatte udvikling. Du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt, personligt og ledelsesmæssigt.

I banken har vi en høj trivsel og arbejdsglæde. Vi er et solidt pengeinstitut med gode nøgletal, som vækster med nye afdelinger og kunder såvel privat som erhverv.

Djurslands Bank ejes af godt 22.000 aktionærer, har 16 kundeafdelinger og 250 medarbejdere. Du kan læse mere om banken – herunder vores værdier og banken som arbejdsplads på djurslandsbank.dk

Interesseret
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner på telefon 6137 2444 eller administrerende direktør Sigurd Bohlbro Simmelsgaard på telefon 2059 6007.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt og senest 1. april 2025.



🕑 37 timer  |  Grenaa  |  2025-04-01 23:59:00

Virksomhed
Djurslands Bank
Arbejdssted
8500 Grenaa
Kviknummer
LJA-2621
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Ledere
Ansøgningsfrist
01-04-2025 23:59



Ansøg her   Retur til søgning

Virksomhed
Djurslands Bank
Arbejdssted
8500 Grenaa
Kviknummer
LJA-2621
Arbejdstid
37 timer
Arbejdsområde
Ledere
Ansøgningsfrist
01-04-2025 23:59