Ledige stillinger
Kreditmedarbejder
Vil du være med til at bidrage til udviklingen af kreditområdet i en stærk lokalbank i vækst?
Kreditmedarbejder
I Djurslands Bank er vi inde i en spændende udvikling, hvor der er fokus på vækst med en stærk kreditbonitet samt effektivisering af kreditprocesserne.
Her er en attraktiv stilling, hvor du får ansvar for både løbende driftsopgaver og udviklingsopgaver i bankens kreditområde. Derigennem bidrager du løbende til en god kreditkvalitet i banken.
Dine opgaver består primært i:
- Udarbejdelse af regnskabsanalyser på erhvervs- og landbrugssegmentet
- Udarbejdelse af analyser på tværs af virksomhedsejeres privat- og erhvervsmæssige økonomiske forhold
- Være sparringspartner og arbejde sammen med bankens rådgivere og dine kolleger i kreditområdet ved udarbejdelse af kreditvurderinger
- Deltagelse i udviklingsopgaver
Medarbejder i en stærk lokalbank
Du tilbydes en stilling, hvor du får mulighed for at påvirke et vigtigt fagområde i banken, samtidig med at du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. I dit arbejde med udarbejdelse af regnskabsanalyser vil du samtidig få tæt kontakt med rådgiverne i bankens filialer.
For den rette kandidat er der gode udviklingsmuligheder i jobbet, idet der også vil være mulighed for på sigt at hjælpe med håndtering af bankens kreditopfølgning på det nødlidende område.
Kreditmedarbejder Kristina Minke Staal udtaler ”Jeg har været i Djurslands Bank i godt seks år og har i løbet af årene haft gode muligheder for at udvikle mig – både via efteruddannelse og via de løbende udfordringer jeg har fået i mit arbejde. I Kredit er vi 17 forskellige kolleger, der samarbejder om mange spændende opgaver, og så har vi det rigtig godt sammen imens. Vi ser frem til at få dig som ny kollega og står klar til at give dig en god velkomst.”
I banken lægger vi vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde.
Vi sørger selvfølgelig også for en grundig oplæring i bankens systemer samt i selve opgaverne bl.a. via vores mentorordning for nye medarbejdere.
Du får primært arbejdssted på vores hovedkontor i Grenaa. Men vi tilbyder også mulighed for hjemmearbejde samt arbejde fra andre af bankens afdelinger flere dage om ugen fx i Aarhus-området eller Randers efter aftale med nærmeste leder.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med en række personalegoder. Vi har 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid.
Kreditmedarbejder med stærk faglig baggrund
Vi søger en medarbejder, der har regnskabsforståelse og gerne en finansiel baggrund, som er understøttet af relevant uddannelse.
Vi forestiller os, at du kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver, assisterende erhvervsrådgiver, regnskabsanalysemedarbejder eller lignende stilling med et ønske om nye udfordringer, hvor især dine analytiske- og regnskabsmæssige kompetencer kommer i spil.
Opgaverne løses i et teamorienteret miljø, hvor en stor del af udviklingsopgaverne løses i samarbejde med dine kolleger i kreditområdet og bankens øvrige afdelinger, så det er vigtigt, at du er en holdspiller.
Vi forventer, at du har drive og mod på udfordringer, er analytisk og struktureret. Du arbejder selvstændigt - og har samtidig gode samarbejdsevner.
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte kreditchef erhverv Alexander Brund Haarløv på telefon 8630 3127 / mobil 6170 1323.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, der naturligvis behandles fortroligt, snarest muligt og senest den 15. oktober 2024.
Bemærk venligst, at vi forbeholder os retten til løbende at invitere til samtaler og eventuelt besætte stillingen før ansøgningsfristens udløb.
I Djurslands Bank tror vi på fællesskaber, hvor man kan være sig selv. Og på mange fællesskaber i stedet for tanken om, at vi alle er ens. Derfor er vi ikke kun en lokalbank i geografisk forstand men også i handlinger og værdier. Vi er en relationsbank. En bank, der arbejder for individet ved også at arbejde for fællesskaberne, og en bank, der indgår i fællesskab med sine kunder.
Vi arbejder sammen med vores kunder – men man kan samtidigt være sig selv i Djurslands Bank. Både som medarbejder og som kunde. Men det betyder ikke, at vi stryger folk med hårene eller holder op med at stille de spørgsmål, der går tæt på.
Kunder i Djurslands Bank er forskellige – og vi møder dem til møder, i telefonen, via mails, til onlinemøder, ude i bybilledet, i den lokale idrætsforening, ved vores populære kaffebil, til VærdiPlus arrangementer – og mange andre steder.
Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet.
🕑 Fuldtid | Grenå | 2024-10-15 12:00:00
Djurslands Bank
Torvet 5
8500 Grenå
LJA-1852
Fuldtid
Fuldtid
Stabs- og specialistfunktioner samt økonomi og regnskab
15-10-2024 12:00
Ansøg her Retur til søgning